Nyheder

Varmen fortsætter

Onsdag er der fortsat meget varmt i det meste af Italien, efter flere dage i træk med høje tempearturer som bare lige så stille er kravlet opad. Tirsdag blev der målt rekord-temperaturer i Rom med 41.8 grader. Nattetemperaturen er flere steder ikke kommet under 30 grader så ikke engang i løbet af aften- og nattetimerne kan man køle lidt ned. Det er ikke kun temperaturen som giver problemer men også den høje luftfugtighed som gør det svært at komme af med sveden.

Det er fortsat vigtigt at tage sine forholdsregler i denne massive varme, mange skandinaviske turister er ikke vant til så høje varmegrader og får derfor ikke drukket tilstrækkeligt med væske, eller som italienerne der holder sig indenfor i de varmeste timer midt på dagen.

  • Drik rigeligt med vand og hav altid ekstra vand med
  • Tag lidt mere tøj på, det køler kroppen hvorimod bar hud absorberer solens stråler og varmer kroppen op
  • Spis chips, peanuts eller andet som indeholder salt
  • Tag en tur til kysten eller i bjergene, hvor temperaturen er lavere og der er mere luftcirkulation.

I øjeblikket melder myndighederne om rød varme-alarm i byerne Ancona, Bari, Bologna, Brescia, Cagliari, Campobasso, Catania, Civitavecchia, Firenze, Frosinone, Latina, Messina, Napoli, Palermo, Perugia, Pescara, Rieti, Rom, Torino, Trieste, Venedig, Verona og Viterbo. Mens Reggio Calabria er i orange, så holder byer som Bolzano og Genova sig i gult.

Selvom det er sommerferie og turen er gået til Italiens sol og varme for at slappe af og opleve en masse, så skal der alligevel passes på for ikke pludseligt at stå med hedeslag og solstik eller bare få det dårligt af den kraftige varme.

Italiens kyststrækninger og bjergrige områder har masser at byde på, udover strande og afkølende vand som nok også er at foretrække i øjeblikket.

Vis mere

Andre indlæg

Back to top button