Varme-alarm i flere byer
Med vejrmeldinger som lover meget høje varmegrader i indeværende uge, og at temperaturen kan komme helt op omkring 48 grader i det sydlige Italien, så er der grund til bekymring.
Myndighederne varsler derfor varme-alarm for 4 byer til at begynde med mandag – det gælder byerne Bari, Campobasso, Latina og Rom. I de næste dage forventes varme-alarmen at omfatte en række andre byer, fra tirsdag omfattede det Bologna, Brescia, Catania, Frosinone, Latina, Palermo, Perugia og Trieste.
Fra onsdag vil varslet blive gældende for 13 byer – Bologna, Bolzano, Brescia, Cagliari, Catania, Firenze, Messina, Milano, Napoli, Reggio Calabria, Trieste, Verona og Viterbo.
Myndighederne råder da også indbyggerne til at holde sig indendøre eller i skyggen i tidsrummet mellem kl. 11 og 18, hvor solen er stærkest og varmen dermed på sit højeste. Undgå steder med meget trafik og mange mennesker, undgå fysisk aktivitet udendørs i den varmeste periode, samt huske at drikke rigeligt med væske – vel at mærke ikke alkohol.
Hvis du er i Italien så husk solcremen, og tag gerne en hat på for at beskytte hovedet mod varmen, og vælg tøj af naturlige fibre så kroppen nemmere kan komme af med varmen.