Nyheder

Draghi har meldt sin afgang

Efter at Italiens premierminister Mario Draghi i morges kl. 9 har haft et møde med landets statsoverhoved Mattarella, har han kort efter kl. 10 udmeldt at han har indgivet sin afsked som premierminister.

Onsdag var der afstemning i det italienske Parlament, i forhold til en forligsaftale men Draghi fik ikke det ønskede flertal til aftalen. Efter afstemningen hvor blandt andet partierne Movimenti 5 Stelle og Lega Nord valgte ikke at deltage hvorved der ikke kunne opnåes det nødvendige grundlag for forslaget, modtog Draghi et stående bifald fra forsamlingen.

Torsdag morgen kl. 9 mødtes Draghi med Mattarella, og efter blot 30 minutter kunne Drgahi offentliggøre sin beslutning om at trække sig fra posten som landets premierminister.

Der har i den seneste tid været uenighed om Italiens politiske linie og hvordan landets store økonomiske problemer skal håndteres. Det fik blandt andet Mario Draghi til i sidste uge at meddele at han havde til hensigt at trække sig hvis han ikke fik den ønskede opbakning, han valgte dog at blive efter ønske fra Mattarella og kulminationen kom så efter afstemningen onsdag.

Italien er nu kastet ud i en politisk krise, efter at landet har haft skiftende premierministre som kun har siddet i kortere perioder. Næste skridt er en afstemning om en ny sammensætning af Parlamentet og valg af Premierminister, ifølge de italienske medier vil en mulighed være primo oktober måned.

Vis mere

Andre indlæg

Back to top button