Danskere involveret i bådulykke
Det er ferietid og turen går ofte sydpå til sol og varme, derfor tilbringer mange turister også tiden på vandet. Det var også tilfældet i weekenden udfor den italienske kyst ved Toscana, hvor en yacht sejlede ind i et sejlskib. Omstændighederne omkring selve hændelsesforløbet er ikke helt fastlagt, men den officielle teori som også understøttes af forklaringer fra vidner er at det tyder på at yachten sejlede med autopilot hvor den med stor fart sejlede direkte ind i siden på sejlskibet.
En mandlig passager på sejlskibet er omkommet og en kvinde savnes, i forbindelse med eftersøgningen af kvinden benyttes en undervandsrobot. Ingen af de ombordværende på yachten er kommet til skade.
Ombord på yachten befandt sig 4 danskere – 2 voksne og deres børn, og på sejlskibet var det italienske turister fra Rom.
Ulykken efterforskes nu af de respektive myndigheder, og de 4 danskere har søndag været til afhøring i havnebyen Porto Santo Stefano (Grossetto).