Vejret deler Italien i 2 dele
Mens den sydlige del af Italien er ramt af hedebølge og ekstrem varme, så må indbyggerne i Nordtalien have fat i gummistøvlerne og en paraply hvis de bevæger sig udenfor. Lige nu er landet opdelt i 2 forskellige vejr-situationer, det nordlige oplever kraftigt uvejr med voldsom regn og torden mens det sydlige Italien kæmper med høje temperaturer.
I nord har det meget regnvejr ramt blandt andet provinserne Aosta og Piemonte, hvor det i flere tilfælde har været nødvendigt at evakuere indbyggere i mindre og afsiddes liggende landsbyer fra deres hjem på grund af oversvømmelse og jordskred.
I den anden ende af landet, kæmper indbyggerne med en igangværende hedebølge hvor der opleves temperaturer i omegnen af og over de 40 grader. Især Sicilien er hårdt ramt, og her er der allerede målt temperaturer på 42 grader.
Det er ikke unormalt at lande som Italien oplever hedebølge, dog er det som regel først senere på sæsonen i august måned. Grækenland og Spanien har på det seneste også været hårdt ramt af ekstrem varme, som flere steder har kostet mennekseliv heriblandt turister som ikke er vant til de høje varmegrader og konsekvenserne af det.