Antipasti
Æg i Prosciutto di Parma
Let forret som nemt kan varieres med friske grøntsager, de kan også spises til en frokost med friskbagt grovbrød til. Server evt. en salat til, så er der et godt og let måltid.
Æg i Prosciutto di Parma
Æg bagt i Prosciutto di Parma med syltede rødløg
Ingredienser
- 8 skiver Prosciutto di Parma
- 8 økologiske æg
- salt og peber
- 2 dl hindbæreddike
- 1 dl vand
- 1 dl sukker
- 1 rødløg skåret i både
- 1 forårsløg skåret i ringe
Sådan gør du
- Læg hver skive Prosciutto di Parma i en muffinsform eller på en bageplade til muffins i metal.
- Slå et æg ud i hver form. Drys lidt salt og peber over.
- Bages i ovnen ved 180 grader i ca. 10-15 minutter, til æggehviden netop er stivnet.
- Bring eddike, vand og sukker i kog. Kog, til sukkeret er opløst. Tag gryden af varmen, og kom rødløget i. Lad det afkøle.
Noter
Tip: Du kan fx lægge lidt spinat som ekstra fyld i hver form, før du kommer ægget i.
Hvid pizza med Prosciutto og spinat
En nem og enkel pizza med Prosciutto di Parma, cherrytomater og frisk babyspinat.
Se opskrift
Prosciutto di Parma chips
Dette er opskriften på de lækre Prosciutto di Parma chips – perfekte til en snack.