Turisme

Forlænget weekend i Venedig

At tilbringe bare en enkelt dag i Venedig under karnevallet er som, at være trådt ind i en magisk eventyr-verden. Du kan roligt regne med, at du ikke kommer til at kede dig – lige meget hvor du går møder du masser af mennesker udklædt i fantasifulde og farverige kostumer, der overgår hinanden i kreativitet og farver.

Gaderne er fyldt af liv og glade mennesker, gøglere udfolder deres aktiviteter i gaderne, cafeerne og diverse madboder udbyder lækre og fristende delikatesser – der simpelthen ser så indbydende ud og dufter helt fantastisk, at det er svært ikke at skulle smage på det hele.

Denne eventyrlige begivenhed finder sted hvert år i Venedig i februar måned, og har sit udgangspunkt på piazza San Marco. Med hvert nyt år følger et nyt tema for festen, så du kan troligt komme igen og stadig føle at der er masser at opleve.

Du kan læse mere om karnevallet i Venedig på www.carnevalevenezia.com.

Udover karnevallet er der meget andet at opleve og udforske i Venedig, kirkerne herunder Santa Maria della Salute er absolut et besøg værd. Piazza San Marco er et “must” når man taler om Venedig, gå en tur på pladsen, besøg Basilica del X, få en kop kaffe på en af de hyggelige caféer og oplev det liv af mennesker som konstant er på pladsen.

Gå ned i de gamle gader langs kanalerne, se Ponte di Rialto, tag på gondol-sejltur – det er en helt unik oplevelse at se byen fra denne side. Husene er bygget på træpæle, og oversvømmelse er et temmelig almndeligt fænomen i en by, hvor mange af husene kun ligger 1 meter over vandets overflade. Dette har blandt medført, at stue-etagen i en stor del af husene er ubeboelige og familierne istedet er flyttet op på etagen ovenover – og fortsætter herfra deres liv.

Værd at se i Venedig er også Teatro alla Fenice, Doge-paladset samt Palazzo Grassi som holder forskellige aktuelle udstillinger.

Værd at besøge:

Caffé Florian, San Marco 56 – i hyggelige, flot dekorerede rum kan du slappe af med en kop rygende varm chokolade med flødeskum og tilhørende biscotti.

Gastonomia Aliana, Ruga Rialto – San Polo 654, hvor du finder hjemmelavede traditionelle retter, og frisklavet pasta. Har også et spændende udvalg af ost og pølse.

Du kan finde mere information på – www.turismovenezia.it

Nedenfor kan du finde opskriften på traditionel ret fra Venedig, som også er et tydeligt bevis på beboerne i Venedig’s store glæde ved den sursøde smag.
Den originale opskrift benytter derfor da også rødvins-eddike, men som retten tilberedes idag benyttes fortrinsvis citronsaft, eller balsamico-eddike.

Lever i sødt svøb – Fegato in dolce garbo

Til 6 personer
600 gr kalvelever i skiver
Mel
Rasp
3 æg
6 spsk. citronsaft
60 gr smør
Buket salvie
Stødt nellike
20 gr sukker
Salt og peber

Til panering skal du bruge to tallerkener, hvor der kommes mel i den ene og rasp i den anden.
Kom æggene i en skål, tilsæt salt og pisk sammen.
Kalveleveren i skiver vendes herefter først i melet, ryst så overskydende mel kommer af – dernæst vendes de i æggene, og til sidst vendes de i raspen.
Smelt smørret på en pande og læg salvie-blade heri.
Skru ned for varmen, og steg lever-skiverne for svag varme i 2 min. på hver side.
Bland citronsaft med sukker og stødt nellike.

Anret leverskiverne på et fad, og hæld citronsaften henover, server straks.

Vis mere

Andre indlæg

Back to top button