Om Marche
Regionen er beliggende i Midtitalien, mellem Adriaterhavet og Appenninerne. Mod nord er naboen Emilia Romagna og mod syd er det Abruzzo, Umbrien og Lazio. Det er en region som for det meste udgøres af bjergfyldte og bakkede områder, tilsammen med lækre sandstrande som indbyder til afslapning og vandsport. Regionens hovedstad er Ancona, og regionen bestÃ¥r af provinserne Ancona, Ascoli Piceno, Fermo, Macerata og Pesaro-Urbino.
Hvad er der at opleve ?
De mange bjergrige områer går området til et attraktivt sted for vintersportsaktiviteter. Især for skiløbere er området helt optimalt med sine mere end 73 km skipister, et sandt skisportsparadis. Også for andre vintersportsgrene som snowboard og langrend er der her rige muligheder for at udfolde sig i sneen. Langs kysten kan der slappes af på de langstrakte, hvide sandstrande med det krystalklare vand, her kan dyrkes windsurfing eller bare nyde en gåtur på stranden i solnedgangens skær. Derudover byder området på fascinerende naturoplevelser hvis det er friluftslivet som har interesse, regionen har flere resorts som giver mulighed for afslapning og wellness. De mange nationale og regionale naturreservater i regionen, er beskyttet af den internationale organisation WWF.
Et sted som er værd at besøge er grotterne Frasassi, en fascinerende undergrundsverden blot 60 km fra Ancona-by. En række grotter som blev fundet ved et tilfælde i 1971, grotterne omfatter tilsammen 25 km. Ud over det bjergrige område ligger spredt en række store borge og fæstningsværker. Her findes 22 af Italiens flotteste borge og fæstningsværker.
Mad og vin
Der er her ikke noget typisk regionskøkken, fødevarer og de lokale er præget af de mange bjergområder. De mest kendte fødevarer fra området, omfatter olivenolie, pasta som orecchiette, Polenta (majsmel) og ost, derudover naturligvis fisk og andet godt fra havet. En af de mest kendte fødevarer fra området er blandt andet den hvide trøffel fra Acqualanga – det er også her der afholdes en årlig festival for den kostbare trøffel. Området er desuden kendt for sine stegte ravioli med fyld af kastanjer, fløde og Ricotta-ost. Derudover er der her stor tradition for at husmoderen selv laver sin pasta, og der findes et utal af variationer af opskriften på områdets orecchiette pasta. Pastaretter serveres gerne med ragu eller med fyld af osten ricotta. Derudover udgør fisk også en vigtig del af kosten, og den lokale fiskesuppe Brodetto di pesce, er ingen undtagelse. Heri anvendes dagens friskfangede fisk sammen med friske tomater, områdets krydderier og den lokalt producerede olivenolie som ofte kommer fra familiens egne træer. De bløde bakker er dækket af frugtplantager og vinmarker, mange af de gamle gårde er omdannet til hyggelige agriturismo’er.
I området produceres hvidvine som Verdicchio, Vernaccio og Falerio dei Colli Ascolani, samt ikke mindst rødvinene Rosso Piceno og Rosso Piceno Superiore. Derudover produceres som i mange andre af Italiens regioner en sød vin, som lagres på små træfade.
Nyheder fra Marche
-
Katastrofe-situation i Italien
Dele af Italien er natten til fredag blevet ramt af ekstreme regnmængder,…