Kort nyt
Høj vandstand i Venedig
Det er blevet efterår og dermed også sæson for vand – ikke mindst forhøjet vandstand i Venedigs gader. Det betyder at turisterne lige skal huske at pakke et par gummistøvler i bagagen, inden de drager afsted på ferie til den kendte by. For vandet har i den seneste tid stået i over ankelhøjde på blandt andet byens centrale domkirkeplads samt i de nærliggende gader.
Derudover er der etableret gangbroer på centrale steder, hvilket snart er ved at være en tilbagevendende tradition i efterårs- og vintersæsonen.