Antipasti
Honningbagte rodfrugter
Lækre rodfrugter bagt med honning og viklet med Prosciutto di Parma, som får en dejlig knasende sprødhed. Spis dem som en forret eller som tilbehør, alternativt som en nem frokostret.
Honningbagte rodfrugter
Lækre rodfrugter bagt med honning og viklet med Prosciutto di Parma, som får en dejlig knasende sprødhed.
Ingredienser
- 2 gulerødder, eller farvede gulerødder
- 2 persillerødder
- 1 lille selleri
- 8 skiver Prosciutto di Parma
- 8 stilke estragon
- 2 spsk. olivenolie
- 4 spsk. honning
- salt og peber
Sådan gør du
- Skræl grøntsagerne, og del dem i lige store stave. Kog grøntsagerne i letsaltet vand, til de begynder at blive møre. Hæld vandet fra, og damp grøntsagerne møre.
- Pak grøntsagerne og estragonen ind i Prosciutto di Parma. Fordel grøntsagerne, så du får 8 pakker. Krydr rouladerne med lidt peber. Læg rouladerne på en bageplade, og pensl dem med olivenolie.
- Steg rouladerne i ovnen ved 180 grader i ca. 10 minutter. Pensl rouladerne med honning, og steg dem videre, til grøntsagerne er helt møre, og Prosciutto di Parma er gylden og sprød.
Hvid pizza med Prosciutto og spinat
En nem og enkel pizza med Prosciutto di Parma, cherrytomater og frisk babyspinat.
Se opskrift