Italiens byerTurisme

Forlænget weekend i Firenze

Byen i Toscana – hvor kunst, kultur og livsglæde mødes og går op i en samlet højere enhed. Udsigten over denne historiske bydel fra piazza Michelangelo er svær at beskrive med ord, det skal bare opleves !!
Gå en tur i byen, oplev domkirken Catedrale di Santa Maria del Fiore med det tilhørende dåbskapel – Battistero di San Giovanni med dekorerede indgangsdøre af bla. Michelangelo.

På piazza della Signoria finder du Palazzo Vecchio med det karakteristiske tårn samt galleria degli Uffizi med den verdenskendte samling af kunst og skulpturer som er helt enestående.

I gåafstand herfra findes den klassiske Ponte Vecchio – Guldsmedenes bro, som man ikke bør gå glip af.
Stop op midt på broen for at nyde udsigten over Arno-floden gennem de karakteristiske buer mellem de mange guldsmedebutikker.

Kulinarisk er Firenze absolut også et besøg værd – hold en pause på en af de utallige caféer og nyd et stykke lækker tærte, eller et glas vin santo med tilhørende cantuccini’er som byen er så kendt for.

Det fiorentinske køkken er bla. kendetegnet ved, at der gøres stor brug af friske bønner – det kan f.eks være i en salat, stegt på en pande sammen med pancetta, eller kogt sammen med tomater.

Du kan finde mere info om Firenze på – www.firenzeturismo.it

Vis mere

Andre indlæg

Back to top button