Oplev den italienske kyst
Skal du have masser af vand i nærheden for, at føle at du rigtig er på ferie ? så er Italiens mange smukke strande og kystbyer lige noget for dig.
Amalfi-kysten ligger lige syd for Napoli, og hvis du er på ferie i Italien, så vil det være en god ide at lægge vejen forbi dette smukke sted. Amalfi er navnet på byen, som netop er kendt for sine duftende citronplantager og ikke mindst likøren på citron – Limoncello. Derudover byder området på fantastisk natur samt seværdigheder som byerne Pompeji og Herculenum, og ikke at glemme vulkanen Vesuv.
Hvis du ikke har lyst til selv at køre i bil, kan du nemt komme rundt med offentlige transportmidler, især i området omkring Napolibugten. Foretrækker du selv at køre, så vær opmærksom på at de bugtede veje ikke er så brede, og kan være en udfordring at køre på. Langs kysten, findes en række hoteller lige ned til strandkanten med udsigt over det grønblå hav – lige stedet for den perfekte ferie.
Foretrækker du en ferie langt væk fra de mere turist-befolkede steder i Italien, så er det oplagt at besøge de mange små landsbyer langs den italienske Riviera. Den italienske Riviera betegner den del af den italienske kystlinie som ligger mellem det Liguriske Hav og bjergene. Hovedstaden i regionen Ligurien er havnebyen Genova, som blandt andet er kendt for sit Akvarium. Du vil hurtigt opdage, at havet og fiskeri har stor betydning for indbyggerne i området, især økonomisk set. Den nok mest kendte af disse byer, er Portofino som hvert år tiltrækker masser af turister – både fra land- og vandsiden. Byens lille havn er i sommerperioden proppet med sejlbåde, som kæmper om en af de eftertragtede pladser. Vejen ud til Portofino er smal og snoet, men det er hele turen værd.
Det er også her, du kan finde statuen af Kristus af havet – en statue som står på 17 meter vand, for at beskytte de lokale fiskere og dykkere.
På din tur langs den italienske kyst, er det også værd at gøre et stop i byen Bordighera, tæt på grænsen til Frankrig. Byen er heldigvis ikke så overendt af turister, så her kan opleve et stykke af det ægte Italien. Området omkring byen er dog kendt som et velbesøgt feriested for Europas velhavende indbyggere.
Elsker du bare at spise fisk, så får du rig mulighed for at prøve et hav af spændende og indbydende fiskeretter, på de mange lokale spisesteder langs den italienske kyst. Fisk udgør en vigtig del af de lokale retter langs kysten, og mange steder kan opleve at fisken bliver fanget og landes helt frisk i de mange fiskerbåde. Så tag dig tid til at nyde et udvalg af de spændende fiskeretter og gerne med et glas kølig italiensk hvidvin til.
Italienerne gør flittigt brug af de lokale råvarer, og ikke mindst olivenolie, hvidløg og den italienske persille indgår i de fleste fiskeretter, sammen med de klassiske italienske krydderurter som blandt andet basilikum, oregano og rosmarin.
Gå ikke glip af de sprøde rejer, linguine med muslinger eller den klassiske helleflynder med porre…