Kultur

Historien om La Befana

la-befana1-300x238Historien fortæller om de tre vise mænd som besøgte La Befana få dage før Jesus fødsel, for at spørge om vej. La Befana kunne ikke hjælpe dem med at vise vej, men tilbød dem i stedet overnatning for natten da hun var kendt som den bedste husholderske i byen.

De vise mænd inviterede hende med for at se Jesus-barnet, men hun afslog høfligt med at hun havde for meget at se til i hjemmet. Da hun senere fortrød sin beslutning, var hun ikke istand til at finde de vise mænd som var draget videre på deres færd.

Ifølge historien leder la Befana stadig efter Jesus barnet, og på sin vej fordeler hun legetøj og slik til alle gode børn, og de uartige børn får i stedet kul eller poser med aske.

befana1-300x245La Befana bliver i Italien og de omkringliggende katolske lande fejret d. 6. januar som en national helligdag. I mange af disse lande varer julen og juleferien helt til d. 6. januar.

Det menes, at navnet Befana stammer fra det græske ord epifania som italienerne ikke kunne udtale ordentligt.

Dagen fejres med fest og optog hvor børn og voksne er udklædt som la Befana med stort sjal om skuldrene, tørklæde om hovedet og den obligatoriske kost.
Børnene får festligt dekorerede sokker fyldt med slik og kulstykker, i form af sukker-stykker farvet sort med karamelfarve. Da alle børn på et eller andet tidspunkt i løbet af det forgangne år har opført sig dårligt vil sokken altid indeholde en portion kul.

Vis mere

Andre indlæg

Back to top button